KL-formand til Christianborg: Det er nødvendigt at øge mediestøtten til lokale og regionale aviser

SKREVET AF ORLA BORG,
JOURNALIST, CONSTRUCTIVE INSTITUTE

Hvis ikke de lokale og regionale aviser får øget deres mediestøtte, vil det komme til at underminere demokratiet i Danmark, advarer formanden for landets kommuner, Aarhus-borgmesteren Jacob Bundsgaard.

Forud for efterårets forhandlinger om et nyt medieforlig opfordrer han partierne på Christiansborg til at øge mediestøtten til de lokale og regionale aviser og deres mediehuse.

”Vi er nødt til at sikre, at regionale og lokale medier kan overleve ved, at mediestøtten til dem bliver sat i vejret. Det er nødvendigt af hensyn til demokratiet, at lokale og regionale medier har  de muskler, der skal til for både at føre kritisk kontrol med magthaverne lokalt og regionalt og til at sikre en højere kvalitet i rapporteringen om det område, de dækker på vegne af borgerne,” siger Jacob Bundsgaard.

KL-formanden begrunder i et interview med det uafhængige journalistiske center for journalistik, Constructive Institute, sin opfordring med, at de lokale og regionale medier er under et voksende økonomisk pres.

Lokalmediers forretningsmodel smuldrer

Han henviser til, at den forretningsmodel, der traditionelt har sikret udgivelsen af lokale og regionale aviser, dvs. en blanding af indtægter fra abonnementer og fra annoncer, smuldrer på grund af faldende annonceindtægter.

Alene i fjor faldt annonceomsætningen i de lokale og regionale dagblade med 12 pct., viser den seneste opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Annoncørerne flytter i stigende grad til internettet, der nu tegner sig for mere end 60 pct. af den samlede annonceomsætning. Og de store tech-giganter som Google og Facebook har taget mere end tre fjerdele af det digitale annoncemarked herhjemme.

Tabet af annonceindtægter betyder, at flere danske lokale og regionale medier kæmper for at overleve.

Fusioner sikrer overlevelse indtil nu

Alene inden for det seneste års tid har aviserne Morsø Folkeblad, Helsingør Dagblad og Skive Folkeblad være lukningstruede og har alene overlevet, fordi de er blevet opkøbt eller er blevet fusioneret med henholdsvis NORDJYSKE, Jysk Fynske Medier og Midtjyllands Mediehus.

Samtidig har en lang række lokale og regionale medier i de seneste år gennemført en række nedskæringer og afskedigelsesrunder for at begrænse underskuddet i driften af medierne.

Eksempelvis har sammenslutningen af lokale og regionale mediehuse, Jysk Fynsk Medier, som i dag udgiver 15 lokale og regionale aviser siden sammenslutningen i 2014 haft seks sparerunder.

Frem mod 2022 har ledelsen bebudet, at der skal findes besparelser for yderligere 228 mio. kroner. Antallet af medarbejdere er siden 2015 skåret ned fra cirka 500 til 382.

Nyhedsørkener kan blive en realitet

Jacob Bundsgaard frygter, hvad der vil ske, hvis lokale og regionale aviser og mediehuse bukker under og lukker.

”Det påvirker dynamikken i demokratiet, hvis lokale og regionale aviser dør. Vi har brug for en fri, selvstændig og stærk presse, der på demokratiets vegne kan holde borgerne orienteret om, hvad der sker i deres lokalområde. Den demokratiske kontrol af udviklingen i vore lokalsamfund bliver dårligere, når den ikke er dækket af medier med kritiske journalister, der på godt og ondt kan fortælle, hvad der sker – også når det gælder om at afsløre enkelte brodne kar,” siger Jacob Bundsgaard.

Uden øget mediestøtte forudser KL-formanden tilstande, som dem, der er opstået i USA, hvor lukninger af lokale og regionale medier har skabt såkaldte ”news deserts”, nyhedsørkener.

Der er nu flere amerikanske storbyer og landområder i USA, hvor alle lokale aviser er gået ned, og hvor der ikke længere eksisterer en lokal eller regional avis, der kan dække lokalpolitik, erhvervsudvikling, infrastruktur og andre lokale og regionale forhold.

”Vi ser allerede nu steder i Danmark, der ikke er dækket af en fri presse. Og det er ikke kun et provinsfænomen. Tager du København, så er der store dele af hovedstadsområdet, der ikke har en lokalpresse. Hvis sagerne er store nok, kan de dukke de op i de store, nationale dagblade, men de mindre og mellemstore sager, der kan være vigtige for borgerne i et lokalområde, bliver ikke dækket, heller ikke i store dele af København,” siger Jacob Bundsgaard. 

Men hvorfor skal man holde live i lokale og regionale medier, hvis medieforbrugerne befinder sig på de sociale medier? En aktuel undersøgelse viser, at når unge mellem 18 og 34 har skullet holde sig orienteret om samfundsforhold, så har 79 pct. af dem gjort det på de sociale medier, mens kun 17 pct. har gjort det på lokale og regionale medier?

”De sociale medier er jo ikke designet til at give folk oplysning, nyheder og sikre en demokratisk debat. De er designet til via annoncer at  sælge varer til forskellige målgrupper, og brugerne bliver opdelt i segmenter, så man får mere af det, man tidligere har efterspurgt. Det sikrer jo ikke nogen bred offentlig debat, og de bliver ikke styret efter demokratiske spilleregler, men af markedskræfterne,” siger Bundsgaard og tilføjer:

”Men der kan være god mening i, at den støtte, der i fremtiden til skal gives til lokale og regionale medier i langt højere grad tager sit udgangspunkt i, at medierne skal nå borgerne digitalt, så der kan være brug for at give støtte til nye, digitale alternativer til de trykte medier – dog hele tiden med samme krav til uafhængighed og opfyldelsen af de presseetiske regler.”

I hvilket omfang har du andre borgmestre i KL med, når du opfordrer til en øget mediestøtte til lokale og regionale medier?

”Jeg hører det fra borgmestre alle mulige steder i landet, uanset deres partifarve. Af og til hører jeg dem også forbande den lokale presse. Det kan godt være, at enkelte politikere på den korte bane tænker, at det er meget nemmere, hvis der ikke er nogen, der går og kigger dem i kortene og er kritiske. Men generelt er lokalpolitikere ret samvittighedsfulde og bekymrede for, hvad der sker med offentligheden i de politiske beslutninger og dialogen med borgerne.”

I 2020 er den grundlæggende mediestøtte til danske medier, som altså ikke indbefatter DR og TV2 –  på 358 mio. kroner.

De store landsdækkende aviser som Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske modtager hver 17,5 mio. kroner.

Mediestøtten til de regionale og lokale medier varierer efter mediernes størrelse.

Således får Helsingør Dagblad i år 2,1 mio. i mediestøtte, mens Skive Folkeblad får 3,1 mio. kroner.

En avis som Aarhus Stiftstidende modtager 5,4 mio., Viborg Stifts Folkeblad 3,3 mio., Fyns Amts Avis 6,5 mio. og Midtjyllands Avis 4,3 mio. kroner.KL-formanden vil ikke sætte tal på, hvor meget han mener, at partierne på Christiansborg skal sætte støtten til lokale og regionale medier op.

”Det er en drøftelse, man må tage på Christiansborg. Men jeg vil gerne understrege, at en øget støtte til lokale og regionale medier ikke skal tages fra eksempelvis landsdækkende aviser eller DR. De er også nødvendige for den demokratiske debat. Det er den samlede mediestøtte, der bør øges – og til fordel for de lokale og regionale medier,” siger Jacob Bundsgaard.

Forhandlingerne om et nyt medieforlig, der blandt andet skal fastlægge fremtidens mediestøtte, går i gang senere på efteråret, når finansloven er på plads. Kulturminister Joy Mogensen (S) er endnu ikke kommet med noget konkret udspil fra regeringens side, men hun har bebudet, at hun går efter en bred politisk aftale.