Stormøder for kandidater
For første gang nogensinde har alle opstillede kandidater til kommunal- og regionalvalget fået mulighed for at få et fælles springbræt til valgkampen ved fem målrettede stormøder, da “Dit Valg. Vores Danmark” inviterede alle lokalpolitikere til fem stormøder landet over: i Ringsted, Aarhus, Brøndby, Aalborg og Odense.
Her fik politikerne en række redskaber til at føre en mere faktabaseret og konstruktiv valgkamp, samtidig med at de blev klogere på vælgerne i deres lokalområde, da de blev præsenteret for:
Stormøderne gav kandidaterne et fælles fundament for en ordentlig og konstruktiv valgkamp – med fokus på fakta, fair debat og respekt for demokratiets spilleregler.
Fem stormøder landet over
Arrangementerne er fondsfinansierede og gratis for dig som politiker at deltage i. Alle opstillede kandidater er velkomne: Sænk skuldrene og nyd en aften, hvor du blot skal lytte, netværke og lade dig inspirere.
Hvorfor laver vi disse stormøder?
Fordi partnerskabet ‘Dit valg. Vores Danmark’ er sat i verden for at styrke lokaldemokratiet. Vi tror på, at hvis lokalpolitikere er klædt bedst muligt på med kommunikationsværktøjer og viden om deres lokalsamfund, så højner det kvaliteten af hele den politiske debat.
Vi arbejder på at styrke det lokale demokrati på flere planer, og derfor understøtter vi også samtlige lokalmedier i Danmark med data om vælgerne i hver enkelt kommune, ligesom vi i november afholder 10 valgfestivaller for offentligheden for at engagere og oplyse vælgerne.
‘Dit valg. Vores Danmark’ er et samarbejde mellem lokalmedier, fonde, uddannelsesinstitutioner og forskningsenheder med Constructive Institute i spidsen som en drivende, uafhængig hovedaktør.














