Blog: Journalister og offentligt ansatte: I offentlighedens tjeneste

Lad os, journalister, offentligt ansatte embedsfolk og kommunikationsfolk, kaste et kritisk, kærligt og konstruktivt blik på hinanden og os selv. Hvordan kan vi bidrage til en arbejdsrelation præget af ordentlighed og gensidig respekt for hinandens opgaver og roller, så borgernes og dermed samfundets interesser varetages bedst muligt?

Tillidskløften mellem den offentlige forvaltning og kritiske journalister er sandsynligvis vokset. Journalisterne kritiserer især visse statslige institutioner for at være for lukkede. Nogle offentligt ansatte oplever pressen som unuanceret og på en evig jagt efter den negative historie, konflikten og sensationen.

Mistilliden gavner ikke borgerne og samfundet, som både pressen og forvaltningen ellers selv mener, at de tjener. Medierne vil gerne være samfundets vagthund og holde øje med magthaverne. Embedsmændene vil gerne servicere borgerne og sørge for et godt samfund for alle og sørge for, at politiske prioriteringer bliver ført ud i praksis.

Uden adgang til embedsmænd bliver journalisternes historier af en ringere kvalitet. Og uden væsentlige og veldokumenterede historier undergraver journalisterne deres vigtigste kapital: deres troværdighed.

Constructive Institute ønsker at undersøge, diskutere og evaluere de metoder, der bliver brugt, når medier/journalister publicerer kritiske historier om offentlige institutioner.

Projektet vil forsøge at afdække og diskutere de mekanismer, der forstærkes i disse år på begge sider af bordet. På baggrund af kvantitative og kvalitative undersøgelser kan projektet måske skabe et fundament for en konstruktiv dialog og evt. udarbejdelse af fælles guidelines for samarbejdet.

Det overordnede mål er, at både journalister og offentligt ansatte embedsfolk og kommunikationsfolk forholder sig til, hvordan de kan bidrage til en arbejdsrelation præget af ordentlighed og gensidig respekt for hinandens opgaver og roller, så borgernes og dermed samfundets interesser varetages bedst muligt.

Hvorfor gransker vi forholdet mellem offentligt ansatte og journalister?

For nogle år siden kunne journalister ringe direkte til embedsmænd i stat, region og kommune. De kunne finde numrene i en telefonbog. I dag er kommandovejen ofte via en kommunikationsafdeling, der ikke altid kan give en journalist adgang til embedsmændene. Nogle gange vil embedsmændene ikke snakke med journalister, andre gange er der regler for, hvem der overhovedet må tale med pressen.

For nogle år siden levede en historie i medierne ofte et kortvarigt, afgrænset og relativt stille liv. En embedsmand, der gav et interview, behøvede ikke at frygte for en shitstorm eller for et evigt liv som latterliggørende meme på sociale medier. Et par dage under en overskrift i et dagblad var ofte toppen af pinen. I dag deles historierne på de sociale medier, 24/7, 365. Trolls, tilfældige opportunister og indsigtsfulde og skaber turbulens om stort set hvad som helst.

Journalister oplever, at aktindsigter trækkes i langdrag og afvises på en ”tosset og lidt Molbo-agtig” måde. Embedsfolk oplever, at journalister ”skyder med spredehagl” (artiklen er låst), og at aktindsigter er omkostningstunge uden nødvendigvis at resultere i væsentlige historier.

Embedsmænd oplever, at de ikke kender hele præmissen for en historie, før de bliver bedt om at stille sig op på landsdækkende tv og besvare kritiske spørgsmål. Journalister oplever, at myndighederne slet ikke vil deltage. At både politikere og embedsfolk melder tilbage, at de ”ikke ønsker at stille op til interview”, eller at de ikke kan udtale sig om en sag.

Journalisternes ærgrer sig over, at de ikke kan leve op til kravene om at finde flest mulige informationer i en sag og særligt ærgrer de sig, når de ikke kan leve op til kravet om altid at høre modparten. Embedsfolkene græmmer sig over historier uden nuancer, der viderebringes, uden at de reelt kan tage til genmæle. Mediernes historier afspejler ikke altid den verden, som de kender så godt indefra.

Begge grupper vil bare gerne passe deres arbejde. Gøre det ordentligt.

Taberne bliver offentligheden. For hvem har mon ret? Er journalisterne skurke, der bare maler verden op i sort og hvid? Er embedsfolkene bare ude på at skjule, hvad de egentlig laver? Hvordan startede mistilliden?

Vi risikerer at få et samfund, hvor stadig flere borgere hverken har tillid til journalister eller offentlige myndigheder. Hvor konspirationsteorier florerer.

Derfor vil Constructive Institute undersøge forholdet mellem offentligt ansatte og journalister. For borgerne og samfundet fortjener, at alle kan passe deres arbejde. I offentlighedens tjeneste.

Samarbejdspartnere

Projektet foregår i samarbejde med interesseorganisationerne DJØF, Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation og Foreningen for Undersøgende Journalister som partnere. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Center for Journalistik på Syddansk Universitet og Center for Undersøgende Journalistik på RUC er med som interessenter. Uddannelserne bidrager til og formidler den viden og forslag til bedre dialog, projektet indsamler.

Proces

Vi ønsker at bruge forskellige metoder, der afdækker best practice og leder frem til en form for kodeks for samarbejdet mellem journalistister og kommunikatører i den offentlige sektor.

Planen er, at projektet består af følgende faser:

1. Indledende møder med interessenter og forskere for at udvikle det bedste afsæt for undersøgelsen.

2. En survey blandt journalister, offentlige ansatte embedsfolk kommunikationsfolk, der afdækker problemfelter og holdninger.

3. En lokal undersøgelse af forholdet mellem journalisterne på Fyn og de fynske kommuner for at finde identificere og diskutere best og worst practice for kommuner og medier.

4. Semistrukturerede kvalitative interviews med a. kilder i forskellige regionale, nationale og lokale cases b. eksperter.

5. Bearbejdning af kvalitative data.

6. En eller flere samskabende workshops med graverjournalister, kommunikatører og andre interessenter med det formål a. at diskutere problemerne. b. at finde relevante løsninger = første udkast til kodeks.

7. Publikationer af konklusioner på forskellig vis: hjemmeside, guide og undervisning.

8. Nedsættelse af kommunikationsetisk råd.