Fellowship 2024/25: Apply Now to Become A Fellow

Learn More

 

 

Af Lene Rimestad, journalist og ph.d. 

Metode: Hvordan er data indsamlet?

Den kvantitative undersøgelse 

Der er sendt surveys til tre grupper: journalister, offentligt ansatte embedsfolk og offentligt ansatte kommunikationsfolk (også embedsfolk) og stillet hver gruppe en række spørgsmål om tillid, relationer og syn på hinandens arbejdsmetoder.

Gruppe 1. Djøf har sendt ud til 1000 offentligt ansatte chefer i kommunerne, der er medlemmer af Djøf. Her har 188 svaret.

Gruppe 2. Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation har også sendt ud til medlemmer: henholdsvis 424 offentligt ansatte kommunikatører og 3983 journalister. 137 kommunikationsfolk har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen til kommunikatører, mens 174 journalister har besvaret spørgeskemaet.

Gruppe 3. Desuden er spørgeskemaet sendt ud via mail til knap 198 kommunikationsfolk i kommuner, regioner og stat. Mailadresserne er fundet hjemmesider og en rundringning. Spørgeskemaet er også delt via sociale medier. Der er i alt 99 besvarelser herfra. 

Når jeg skriver om resultaterne, er svarene ved ikke/ikke relevant sorteret fra.

Antallet af besvarelser kan af den grund variere fra spørgsmål til spørgsmål, men også fordi ikke alle har svaret på samtlige spørgsmål.

Jeg har valgt ikke at lave en bortfaldsanalyse, fordi datagrundlaget under alle omstændigheder er svagt. Tallene fra de tre surveys kan udelukkende vise tendenser, som jeg kombinerer med den kvalitative analyse, semistrukturerede interview. 

Metodiske overvejelser om den kvantitative del

Der er tale om meget få besvarelser samlet set og meget lave svarprocenter fra medlemmer af Dansk Journalistforbund og Djøf – hvor jeg kan regne svarprocenter. 

Det kan der være flere grunde til. For en del af de adspurgte er problematikken slet ikke relevant. Spørgeskemaet var langt. Jeg har fravalgt at sende rykkere. 

Årsagen kan også være, at selvom de sidder med opgaver, hvor spørgeskemaet kan være relevant, opleves den ikke som et stort problem for de adspurgte. Der kan derfor være mulighed for selvselektion. Det medfører, at de adspurgte, der har oplever problemer, har større tilbøjelighed til at svare på spørgsmålene. Surveyen vil derfor – muligvis – misrepræsentere problemet som større, end det er. 

Derfor er kombinationen med kvalitative data afgørende for, at data fra surveyen kan bruges til noget.

 

Den kvalitative undersøgelse

Før surveyen lavede jeg 26 kvalitative semistrukturerede forskningsinterview for at kunne stille de rette spørgsmål i surveyen. Efter surveyen har jeg lavet kvalitative interview med 32 offentligt ansatte kommunikationsfolk, 20 offentligt ansatte embedsfolk og 23 graverjournalister eller tidligere graverjournalister.

De kvalitative interview kan supplere de kvantitative data ved at give den personlige og detaljerede beretninger med mange detaljer.

Endelig har jeg interviewet flere kilder i forbindelse med de tre cases – både til baggrund og til citat.

I den kvalitative undersøgelse med semistrukturede interview har spørgerammen (se nederst på siden) været den samme for alle tre grupper, men tilpasset den enkelte informant.

Journalisterne er valgt ud fra følgende kriterier:

  • Dækker mindst en offentlig myndighed som kommune, region eller statslig styrelse eller ministerium
  • Arbejder med kritisk journalistik enten direkte eller som redaktør

 

Embedsfolkene er valgt ud fra følgende kriterier

  • Har kontakt med journalister 
  • Embedsfolk fra både kommuner og statslige styrelsen og ministerier.
  • Der deltager ingen embedsfolk fra regioner

Kommunikationsfolkene er valgt ud fra følgende kriterier

  • Både regioner, kommuner, statslige styrelser og ministerier er repræsenteret

Fyn er særligt godt repræsenteret med en embedsmand fra alle ti kommuner, en kommunikationsmedarbejder fra de otte kommuner, som har en kommunikationsmedarbejder, samt ni journalister fra Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR Fyn og TV 2 Fyn.

 

Metodiske overvejelser om den kvalitative del

Det helt afgørende spørgsmål er, om 26 kvalitative interview før surveyen og 75 interview efter surveyen er nok til at afdække et så bredt felt som samarbejdet mellem de tre faggrupper: offentligt ansatte kommunikationsfolk, embedsfolk og journalister.

Igen er metodetrianguleringen med både kvantitative og kvalitative data medvirkende til, at undersøgelsen kan vise generelle tendenser, men også lade de tre grupper sætte ord på deres erfaringer. Men det er ikke nok til at repræsentere eller belyse alle problemstillinger i forholdet mellem de tre faggrupper. Generaliserbarheden kan være bekrænset.

Ikke desto mindre bevirker kombinationen af survey og kvalitative interview dels, at de samlede undersøgelsen bliver mere valid, dels at jeg får flere ord på de enkelte parametre og dermed flere muligheder for at diskutere, hvad journalister, embedsfolk og offentligt ansatte kommunikationsfolk kan gøre for, at samarbejdet imellem dem bliver bedre.



Spørgerammen

Her er et eksempel på spørgsmålene til en fynsk journalist.

  • Hvordan har din oplevelse af samarbejdet med offentlige myndigheder, især de fynske kommuner været? Generelt og under specifikke sager/kritisk dækning?
  • Er der forskel på kommunerne?
  • Hvad er god kommunikation for en kommune i din optik? Generelt og under kritisk dækning? 
  • Hvad er god adfærd fra journalister og medier?
  • Har du konkrete episoder, der har flyttet din generelle opfattelse af kommunerne, andre offentlige myndigheder eller konkrete ansatte? Positive såvel som negative?
  • Har der været en udvikling i den måde, som kommunerne offentlige myndigheder samarbejder med medier på?
  • Hvornår opstår der problemer i samarbejdet? 
  • Igen gerne konkrete situationer, som jeg selvfølgelig nok skal anonymisere efter aftale.
  • Værste oplevelse. Bedste oplevelse.
  • Hvad er løsningerne, så samarbejdet fungerer?
  • Hvad kan du/I gøre? 
  • Hvad er dine anbefalinger til andre journalister/medier?
  • Ditto embedsfolk?
  • Ditto offentligt ansatte kommunikationsmedarbejdere?
  • Hvad kan uddannelserne gøre?
  • Andre tanker?

Spørgerammen er generelt tilpasset til målgruppen. Det første spørgsmål til embedsfolkene lyder for eksempel:

  • Hvordan har din oplevelse af samarbejdet med medier og journalister været? 

Om projektet

I offentlighedens tjeneste

Constructive Institute har undersøgt forholdet mellem offentligt ansatte kommunikationsfolk, embedsfolk og journalister. Hvordan ser de tre grupper på hinanden?

Hvis du har input til undersøgelsen, kontakt venligst Lene Rimestad: lene@rimestad.dk eller 53131243.

Tilbage til forsiden