Learning lab – generation news avoidance
Undervisning i journalistik, medier og demokrati
Forløbet Journalist for en dag klæder dine elever på til at producere deres egne journalistiske historier med deres mobiltelefon. Vi har valgt at inddele dette undervisningsmateriale i tre dele: FØR, UNDER og EFTER
Dyk ned i emnet Journalistik, Medier og Demokrati
Lær at bruge de journalistiske værktøjer
Bliv god til at give konstruktiv feedback
Se eksempler på elevproduktioner her:
Generation News Avoidance Project
Forløbet er udviklet til unge mellem 15-30 år som en del af projektet Generation News Avoidance, Find mere information om projektet her.
Læs mere
Book et oplæg om Journalistik, Medier og Demokrati
- Tidsramme: 60-120 minutter.
- Målgruppe: Forløbet kan tilpasses elever i 10. klasse, på FGU, på ungdomsuddannelserne, på efterskoler og på højskoler.
Denne teoretiske del består af et inddragende oplæg om journalistikkens rolle i demokratiet. Vi anbefaler, at I booker en af vores journalister til at komme ud på jeres skole og holde et gratis oplæg som en introduktion til forløbet Journalist for en dag.
Journalistens værktøjskasse
- Tidsramme: 180 minutter
- Målgruppe: Forløbet kan tilpasses elever i 10. klasse, på FGU og på ungdomsuddannelser, efterskoler, højskoler m.m.
Denne praktiske del består af seks undervisningsvideoer, der introducerer dine elever til journalistiske værktøjer, de kan bruge til at producere deres egne journalistiske historier.
Hent det samlede undervisningsmateriale her:
Download
Video 1 | Sådan får du en god idé
- 1. Se videoen ‘Sådan får du en god idé’.
- 2. Individuelt: Find på tre ting, du undrer dig over. Skriv dem ned.
- 3. I grupper af 2-4: Vælg én idé, I gerne vil undersøge nærmere.
- Tip: Bed evt. eleverne om at forberede idéer hjemmefra.
Video 2 | Gør historien større end dig selv
- 1. Se videoen ‘Gør historien større end dig selv’.
- 2. Find information og fakta, der er relevant for jeres historie.
- 3. Undersøg hvilke kilder, der kan hjælpe jer med at fortælle historien.
- Husk.. …at være kildekritiske og transparente omkring, hvor I har fakta fra.
Video 3 | Sådan vinkler du
- 1. Se videoen ‘Sådan vinkler du’.
- 2. Formulér en fortællesætning: “Jeg vil fortælle, at… Det vil jeg fortælle fordi …”
- 3. Brug fortællesætningen som den røde tråd i jeres journalistiske historie.
- Undgå… at udskifte “at” med “om” , når I skal formulere en fortællesætning!
Video 4 | Forbered dig inden du tager i marken
- 1. Se videoen ‘Sådan forbereder du dig inden du tager i marken’
- 2. Overvej, hvilke citater, dækbilleder og lydklip, der kan hjælpe med at fortælle jeres historie.
- 3. Skriv spørgsmål ned, I gerne vil stille jeres interviewpersoner.
- 4. Lav et manus.
- Hvordan? Brug hv-ord til at stille åbne spørgsmål. Sådan undgår I korte Ja/Nej svar.
Undgå begynderfejl, når I interviewer:
- Sørg for, at lyden er god. Brug små mikrofoner til mobiltelefonen og test lyden, inden I optager.
- Sørg for, at lyset er godt. Undgå fx modlys.
- Vælg en lokation, der passer til historien.
- Bed kilden svare i hele sætninger, så I kan klippe jeres egne spørgsmål ud bagefter.
- Lyt mens I interviewer: Får I svar på det, I undersøger?
Video 5 | Pak din historie lækkert ind
- 1. Se videoen ‘Pak din historie lækkert ind’.
- 2. Klip historien sammen til en højformat video på 1-2 minutter.
- 3. Vend tilbage til fortællesætningen: Er vinklen tydelig i jeres video?
- Tip! Brug det gratis redigeringsværktøj CapCut til at klippe din video.
Video 6 | Sådan tænker du konstruktivt
- 1. Se videoen ‘Sådan tænker du konstruktivt’.
- 2. Overvej, hvordan I kan gøre jeres historie mere konstruktiv:
- a) Findes der løsninger på det problem, vi undersøger?
b) Er der flere nuancer, vi kan tage med?
c) Hvordan kan vi skabe dialog med vores historie?
- Tip! Lav for eksempel en afstemning på din skole for at lægge op til dialog.
Lær at give konstruktiv feedback
- Tidsramme: 45 minutter
- Målgruppe: Forløbet kan tilpasses elever i 10. klasse, på FGU og på ungdomsuddannelser, efterskoler, højskoler m.m.
Som afslutning på forløbet i Journalistik, Medier og Demokrati skal eleverne se hinandens videoer og give konstruktiv feedback.
Bed eleverne om at tage udgangspunkt i de journalistiske værktøjer,
når de giver konstruktiv feedback:
- Er der en tydelig vinkel eller rød tråd i historien?
- Bruges der tilstrækkelig relevant fakta?
- Er der transparens omkring, hvor fakta kommer fra?
- Hvilke kildetyper optræder og er de relevante for historien?
- Stilles der åbne spørgsmål?
- Formår historien at fange og fastholde opmærksomheden?
- Er historien pakket lækkert ind?
- Tip: Fremhæv både på det, der fungerede godt og det, der kunne være bedre, når I giver konstruktiv feedback.
Generation News Avoidance
Læs mere om projekt Generation News Avoidance og book en workshop her!
Book