Constructive Journalism Conference:

June 22nd, 2022

Video takeaways from the event

Tre ting øger tilliden

Gennemsigtighed, tilgængelighed og åbenhed er vejen frem til mere tillid, mener direktør for Room of Solutions Gerd Maria May, der arbejder med konstruktiv og engagerende journalistik.



 

 

Af Lene Rimestad, journalist og ph.d.


”Tilliden forsvinder, hvis der er tvivl om ordentligheden,”

 

siger Gerd Maria May, der arbejder for, at medierne skal arbejde både kritisk og konstruktivt i deres dækning. Hun er i 2022-2023 fellow på Center for Journalistik, hvor hun undersøger, hvordan konstruktiv og engagerende journalistik kan være med til at rykke brugere og borgere fra klimaholdning til klimahandling.

Embedsmændenes tillid til journalisterne falder. I det hele taget er tilliden til medierne markant faldende. Kun 37 procent af den danske befolkning mener, at medierne gør, hvad der er bedst. Det viser de danske resultater i den internationale undersøgelse af tillid, Edelmann Trust Barometer 2022.

Det tal er faldet med ni procent fra året før. At det danske niveau er opsigtsvækkende, understreges af, at det kun er i Storbritannien, at tilliden til medierne er mere udfordret end i Danmark. 28 lande er med i Edelmann Trust Barometer. Ordentlighed er vejen frem for mere tillid.

”Hvis journalisterne er ordentlige i deres afdækning af embedsværkets fejl, så kan der godt være tillid i den relation,” mener Gerd Maria May.

Hun har tre anbefalinger til, hvordan journalisterne kan øge tilliden: Gennemsigtighed, tilgængelighed og åbenhed. De tre greb hænger tæt sammen.

Gennemsigtighed handler om, at kilderne og modtagerne af journalistikken helt konkret kan se, hvordan journalisten er nået frem til sine konklusioner.

”Det er også på forhånd at sige, hvad historien handler om, hvilke andre kilder indgår i historien, hvad er kildens rolle i forhold til de andre kilder, er det til baggrund eller citat og også være helt tydelig om, hvordan skal det udgives, hvornår, er det en note eller et dobbelt søndagsopslag.”

Tilgængelighed handler om evnen til at lytte og gå i dialog med kritikerne, og det hænger sammen med det tredje: Åbenhed.

Åbenhed handler blandt andet om at erkende fejl og vedkende sig tabte nuancer i historien. 

 

“Tillid tager lang tid at bygge op, men ganske kort tid at miste. Er der begået en fejl, er det bedste, man kan gøre i forhold til at genskabe tilliden, at erkende fejlen og forklare, hvad man vil gøre for, at den ikke genopstår. Lukkethed i den fase er ekstremt ødelæggende for tilliden.”,

 

siger Gerd Maria May, der understreger, at i samarbejdet mellem journalist og embedsmand er det helt afgørende, at også journalisten vedkender sig fejl og forklarer, hvorfor de kunne opstå, og hvad man vil gøre, for at det ikke sker igen. 

En lille fejl i forhold til journalistikken, kan have store konsekvenser for embedsmanden. Og tages det ikke seriøst af journalisten, er tilliden brudt og vil være meget svær at genskabe.

Som et eksempel på en god håndtering af en konkret fejl nævner Gerd Maria May Olfis dementi, hvor chefredaktøren beklager og forklarer en fake news-historie om en fyring, som mediet havde bragt.
Offentlige myndigheder klager meget sjældent til Pressenævnet, og der er intet overblik over, hvem der klager, hvor mange der klager, eller hvad de klager over i de enkelte medieorganisationer.

 ”Det er helt forfærdeligt for tilliden i journalisternes kildenetværk og blandt brugerne, hvis journalisterne begår fejl og enten ikke vil erkende dem eller prøver at skjule dem. Så kan kilderne og brugerne ikke have tillid til journalisterne,” siger hun.

Det gælder også de forvrængede eller måske blot skarpt vinklede historier, hvor kilder og andre ikke helt kan genkende billedet, som mediet tegner af problemet eller sagen. Her kan tilgængelighed indebære en dialog med de kritiske kilder, der så kan lede til en diskussion af problemets indhold og omfang frem for flere skarpvinklede historier.

Om de mange sensations- og konfliktorienterede historier, siger Gerd Maria May:

”Hvis målet for en journalist i sig selv er at vælte en minister eller en embedsmand, har vi et problem. Men hvis målet er at gøre verden til et bedre sted ved at afsætte mennesker, der ikke forvalter deres magt ordentligt, lever journalistikken op til kravet om at være samfundsrelevant.”

 

Der er brug for begge de to journalisttyper, ”vælt-en-minister”– og ”gør-verden-til-et-bedre-sted”-journalisten, men de må ikke agere hver for sig. Det er et kæmpe problem, hvis de er adskilt, for det skal ikke være et mål i sig selv at vælte et menneske med magt af pinden. Og det er heller ikke journalistikken mål at være ukritisk, for så er det ikke længere journalistik, men PR.

”De to roller er totalt afhængige af hinanden,” siger Gerd Maria May.

Hvis medierne er konstruktive i deres tilgang, øges tilliden også. Det viser en undersøgelse bestilt af Solutions Journalism Network. Her svarer 83 procent af de 638 respondenter, at de har tillid til løsningsorienteret journalistik, mens 55 procent siger det samme om den problemorienterede journalistik.

Gerd Maria May

Journalistiske værdier

Gerd Maria May har udviklet fire journalistiske værdier, FINT, der skal øge bevidstheden om at arbejde konstruktivt som journalist og ikke kun pege på problemer, men også interessere sig for løsninger.

Gerd Maria May skriver om kriterierne:

”Hvis medierne skal opleve fremgang som branche, både når det gælder gennemslagskraft og økonomi, er det helt afgørende, at de bliver opfattet som relevante og som medspillere i en stadigt mere kompliceret verden. Og det gør de ikke ved at tage rollen som dem, der står og peger fingre. Der er brug for journalistik, der går forrest i jagten på at give folk demokratisk selvtillid. Det vil sige; give folk en følelse af, at de har indflydelse på deres eget liv. At de rent faktisk kan gøre en forskel i det samfund, de er en del af. At det nytter noget at tage et ansvar.”

FINT er et akronym og står for:

F – fællesskab
I – inspiration
N -nuancer
T -tillid

 Hun skriver om de fire værdier:

”Lykkes vi med at lave journalistik ud fra FINT-kriterierne, efterlader vi folk med en følelse af at høre til i et fællesskab – og derfor have mere lyst til at engagere sig aktivt i det. Hvis vi inspirerer dem med eksempler på, hvordan andre har løst lignende problemer som dem, de selv oplever, vil det i stedet for en følelse af apati kunne give en følelse af, at hvis de kan, så kan vi også. Og når vi i stedet for blot at vise ekstremerne/sensationerne i stedet taget nuancerne med, giver det en oplevelse af, at det hele ikke er meningsløst, men relevant.

“Der er ganske få mennesker, der lever deres liv ekstremt, så genkendelsen af sensations-historierne indbyder ikke til genkendelse. Det gør de nuancerede historier til gengæld.”

 

Og får vi det sidste kriterie med, nemlig tillid, så lykkes vi med at understøtte noget af det, der beskrives som årsagen til ikke bare den generelle danske velstand, men også at vi år efter år kåres som et af verdens lykkeligste lande. Det, forskerne kalder “den sociale tillid”, er den mest afgørende enkeltstående årsag til danskernes lykkefølelse.

Hvis journalisterne kan blive enige med embedsfolk om, at der er et problem med et eller andet og sammen med embedsfolkene kan finde mulige løsninger, så bliver der bygget en bro. Embedsfolkene har en viden, som journalisterne har glæde af at få adgang til.”

”Men det kræver ordentlighed,” siger hun.

 


Om projektet

I offentlighedens tjeneste

Constructive Institute har undersøgt forholdet mellem offentligt ansatte kommunikationsfolk, embedsfolk og journalister. Hvordan ser de tre grupper på hinanden?

Hvis du har input til undersøgelsen, kontakt venligst Lene Rimestad: lene@rimestad.dk eller 53131243.

Tilbage til forsiden