Blog: Travlhed i krisetid – Sundhedsstyrelsen

Af Lene Rimestad, journalist og ph.d.

”Efterspørgslen blev så stor, at det var helt umuligt at leve op til vores egne målsætninger om åbenhed og tilgængelighed.”

Sådan beskriver Sundhedsstyrelsens pressechef Tina Guldmann Gustavsen perioden under corona. En voldsomt stor kommunikationsmæssig udfordring og en organisatorisk læring. Men også en fantastisk periode, for samarbejdet med medierne i vid udstrækning fungerede.

Statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts 2020, og alle coronarestriktioner var fjernet igen 31. januar 2022. Sundhedsstyrelsens presseafdeling var nødt til at skrotte de normale arbejdsrutiner under den knap to år lange undtagelsestilstand, pandemien skabte for Danmark. Styrelsen var sammen med nogle få andre blevet den absolut største leverandør af indhold til nyhedsmedier, der nærmest døgnet rundt producerede coronastof, live og online. Sundhedsstyrelsen kunne slet ikke følge med den umættelige efterspørgsel.

Fra 20. januar til 30. juni 2020 fik Sundhedsstyrelsen 3267 henvendelser. Alene i marts måned fik styrelsen 1125 henvendelser.  

Før corona var gennemsnittet cirka 15-20 henvendelser om dagen. Under corona lå gennemsnittet på mellem 30 og 50. I perioder, når der har været ekstra run på, var antallet cirka 80 – en sjælden gang op mod 100.

Før corona lå alle pressemedarbejdernes telefonnumre frit tilgængelige på hjemmesiden, og pressevagten havde telefonen åben – også uden for normal arbejdstid. Et mantra om åbenhed og tilgængelighed og en målsætning om at levere informationer, så hurtigt det kunne lade sig gøre, var en del af strategien. Under corona blev det helt umuligt at nå.

”Mængden og omfanget var vanvittigt, og vi havde ikke ressourcerne og kræfterne til det,” siger Tina Guldmann Gustavsen.

Pressemedarbejdernes numre blev fjernet fra hjemmesiden, fordi almindelige borgere også brugte numrene til at få svar på deres bekymrede spørgsmål. Styrelsen indførte fast åbningstid fra 9-16 på telefonen hen over sommeren 2020. 

”Det var ikke mangel på vilje, men vi kunne ikke nå det,” siger hun. ”Vi lukkede telefonen kl. 16 – for at få ro til at få svaret på de henvendelser, der var kommet ind i løbet af dagen, og fortsatte med at besvare mails – og tage imod opringninger til direkte numre som fx min telefon.”

For lidt søvn

Og selv om telefonerne ikke var åbne, som de plejer at være, var alle mand travlt beskæftigede.

”Vi var ganske enkelt ved at ramle, for vi sad der fra klokken 6 om morgenen til klokken 23 eller 24 om aftenen,” fortæller Tina Guldmann Gustavsen.

En anden strategi var at besvare spørgsmål fra et par af de store printmedier og så sørge for at bruge de samme svar til andre medier. Mange medier spurgte alligevel om det samme, og det sparede tid at kunne genbruge svarene.

Vigtige meddelelser blev sendt til Ritzau, fordi så vidste pressechefen, at alle medier fik adgang til det. Især de store landsdækkende medier som blandt andet DR og TV 2, fik adgang til interview, mens de andre medier blev henvist til de ofte daglige pressekonferencer og kunne at stille spørgsmål efter pressekonferencerne.

”Man kan mene meget om pressekonferencer, men det er en måde at stille medierne lige på og give alle mulighed for at få den vigtigste information den dag,” siger Tina Guldmann Gustavsen. Ud fra et demokratisk synspunkt var det det rigtige at gøre, mener hun.

I Aalunds PR-barometer toppede Sundhedsstyrelsen i 2020 listen over virksomheder, offentlige institutioner eller interessegrupper, der var ”bedst til mediehåndtering under coronakrisen”, og Tina Guldmann Gustavsen lå nummer et i 2021 som den pressechef, der var ”bedst til medierelationer”. Undersøgelsen er dog baseret på få besvarelser, og man kan ikke ud fra den sige noget om, hvordan for eksempel graverjournalister med kritiske historier oplever samarbejdet.

Tina Guldmann Gustavsen beskriver samarbejdet med medier og journalister som fantastisk under corona. Fantastisk fordi medierne var medspillere i en periode med et enormt behov for oplysning til borgerne om sygdommen. Fantastisk fordi de fleste journalister havde respekt for, at arbejdsmængden krævede helt andre spilleregler.

”Medierne har også en forpligtelse til at informere og forhindre, at alt går op i panik. Det kan myndighederne ikke gøre alene. Det kræver, at vi som samfund hjælpes ad,” siger hun.

Hun oplevede, at der var en ret god forståelse for, at den opgave, som Sundhedsstyrelsen og presseafdelingen i Sundhedsstyrelsen stod med, var så massiv, at journalisterne var nødt til at give dem en chance.

”Flere har spurgt: ”Hvordan har I det egentligt? Der har været en omsorg.”

”Men de var også urimelige ind i mellem, og det skal de jo være.”

Kultursammenstød

Blandt de mindre positive oplevelser var, at mange journalister, der blev sat på opgaven, ikke kendte noget til sundhedsstoffet. Da landet lukkede, og alle medier åbnede coronaredaktioner, flyttede nogle medier for eksempel deres politiske journalister over på coronaredaktionen.

”De journalister gik til stoffet med en Christiansborg-attitude og var hele tiden på vagt: ’Hvad sagde han i sidste uge? Hvorfor siger han noget andet nu?’ Men sundhedsområdet er evidensbaseret, og vi bliver hele tiden klogere. Det giver ikke mening at gå til sundhedsstoffet på den måde,” fortæller Tina Guldmann Gustavsen. 

Forskellen på det evidensbaserede sundhedsstof og det holdningsbårne politiske stof udløste et kultursammenstød.

”Det var godt nok op ad bakken. Nogle af artiklerne ramte ikke skiven helt rent, kan man sige,” siger Tina Guldmann Gustavsen.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har da også efterfølgende efterlyst flere fagjournalister inden for området. 

“Hvis man virkelig vil give mig og Sundhedsstyrelsen kvalificeret modspil, kræver det, at journalister kan begrave sig lidt mere i stofområdet.,” siger han til TV 2.

Et andet problem var, at mange journalister fra den samme nyhedsorganisation kontaktede Sundhedsstyrelsen om de samme ting. Medierne koordinerede ikke internt, så de forskellige redaktioner og journalister kunne godt researche det samme. 

”Alle arbejdspladser var jo lukkede, og medarbejderne var sendt hjem, Det gjaldt også journalisterne, og det er klart, at det gav redaktionerne nogle udfordringer. Men vi havde dage, hvor forskellige DR-journalister stillede 20 enslydende spørgsmål, og det var ikke hensigtsmæssigt,” fortæller Tina Guldmann Gustavsen.

Derfor blev de store nyhedsmedier bedt om at koordinere internt, inden bygen af spørgsmål blev sendt afsted til styrelsen. Der blev lavet aftaler, og nogle journalister eller redaktører blev indsat som knudepunkter i medieorganisationen. Derefter fungerede det bedre.

I Sundhedsstyrelsen var der også behov for at prioritere Søren Brostrøms medieminutter. I 2021 var Søren Brostrøm den mest citerede ekspert i medierne med 7.579 citater mere end dobbelt så mange gange som nummer to på listen. Det er 20 citater hver dag i 2021.

Han brugte derfor mange timer hver dag på at besvare spørgsmål fra medierne og forberede og afvikle pressekonferencer. Og han blev ekstremt efterspurgt af medierne og en flaskehals i nyhedsproduktionen,

”Nogle journalister blev irriterede over, at de ikke kunne få et interview med ham. Men så har man ikke forstået, hvor stor en opgave Søren Brostrøm havde, for kontakten med medierne var jo ikke hans eneste opgave, ” siger Tina Guldmann Gustavsen. 

Sundhedsstyrelsens held var, at organisationen har en direktør med en tilgang om at være tilgængelig og til rådighed for pressen. 

”Vi kunne godt have haft en anden direktør med en anden tilgang til at være tilgængelig,” siger Tina Gustavsen. 

Sundhedsstyrelsens presseafdeling oplever lige nu, at medierne har interne diskussioner om, hvorvidt de har været for ukritiske under corona.

”Vi forventer et mere kritisk blik i den kommende periode, end vi har oplevet under corona. Sådan er det, og det er helt ok” siger pressechef Tina Guldmann Gustavsen.