Vanens Magt

Nye strategier, nye arbejdsgange, fraværet af faste formater eller strukturer og udskiftning i personalesammensætningen har altså på trods af et tre-årigt fokus og arbejde med konstruktiv journalistik, fejet nye vaner af banen. Det lykkedes altså ikke at skabe en varig kulturændring, der fik journalisterne til fortsat at lave konstruktiv journalistik i lige så høj grad, som da ledelsen havde et strategisk fokus på det. Samme udfordring med at holde fast i de nye vaner, når fokus forsvinder, blev beskrevet i vores kvalitative interview med medarbejdere på NRK og Fyens Stiftstidende, de to comparative cases i vores undersøgelse. Poul Kjærgaard, chefredaktør for Fyens Stiftstidende, fortæller:

Når ledelsen slipper det skarpe fokus, er der en tilbøjelighed til, at pendulet svinger tilbage til det velkendte, hvis det ikke er tilstrækkeligt forankret.

Det overrasker det heller ikke direktør Thomas Funding, at produktionen faldt på TV 2 Fyn, da ledelsens fokus forsvandt.

Det var ikke en aktiv beslutning, der blev truffet. Jeg tror, det handler om, at det ikke var forankret nok. Det var et velmenende projekt, men det skal understøtte det, der er vores projekt. Vi får 80 millioner kroner hvert år af staten, fordi vi skal facilitere den demokratiske samtale, og det kan vi kun, hvis vi når ud til folk. Derfor handler det lige nu om den digitale omstilling, der er vores altoverskyggende udfordring, siger Thomas Funding. 

På TV 2 Fyn er der dog planer om igen at arbejde med inddragelse og en stærkere tilknytning til brugerne, som journalisterne på TV 2 Fyn gjorde det under det konstruktive projekt, hvor fynboer blandt andet kunne stille spørgsmål, som journalisterne undersøgte og fandt svarene på under Covid, og hvor borgerne blev inddraget i journalistikken under kommunalvalget.

Jeg tror på, at brugerinvolvering kan være med til at løfte den opgave. Det kan være med til at knytte stærkere brugerrelationer i et digitalt univers. Så brugerinvolvering bliver et strategisk element for os fremover, afslører direktøren.

#2 Andet råd er udviklet på baggrund af, at der tilsyneladende ikke altid var enighed i ledelsen i organisationen om, hvorvidt eller hvor meget, der skulle satses på konstruktiv journalistik. Det er et velkendt problem, som også Kotter beskriver: 

“Perhaps worst of all are bosses who refuse to change and who make demands that are inconsistent with overall effort.”

For den slags kan skabe usikkerhed blandt medarbejdere. Derfor er det netop den faldgrube, vores andet råd skal forebygge.

#3 Vores tredje råd er at få skabt nogle strukturer og rammer, der fremmer den konstruktive journalistik. Alle tre respondenter fra TV 2 Fyn peger på, at modellen, der symboliserede og styrede forandringen, virkede i forhold til at producere den konstruktive journalistik i det daglige. Modellen var LINK-Kompasset. Et fysisk symbol på forandringen og et værdisæt eller nyhedskriterier, der stod for, at TV 2 Fyn ville være Løsningsorienteret, Involverende, Nuanceret og Kritisk. Derudover nævner alle respondenter i de tre mediehuse KPI’er som middel til fastholdelse og forankring. På TV 2 Fyn var der et krav om mindst en konstruktiv historie i den daglige nyhedsudsendelse. På Fyens Stiftstidende arbejdede de i en årrække konstruktive formater og et krav om at producere et bestemt antal, og da de forsvandt, dalede produktionen af konstruktive historier. Derfor handler vores fjerde råd netop om at skabe strukturer, som i hverdagen understøtter forandringen. Det kan være faste formater, strukturen på redaktionsmødet eller KPI for antallet af historier med en konstruktiv vinkel. 

#4 Et andet sammenfald mellem de tre cases og de tre projekter i mediehusene er, at samtlige respondenter peger på, at produktionen af konstruktiv journalistik faldt efter tovholderens forsvinden. Den journalistiske kultur er tilsyneladende bundet så hårdt op på de seks klassiske nyhedskriterier, AVISK, at journalister og redaktører vender tilbage til udelukkende at navigere efter dem, når den konstruktive journalistik er ude af fokus.
Vores fjerde råd er derfor at uddanne ambassadører, der kan løfte den konstruktive journalistik ud i krogene af organisationen. Ambassadører, der med fordel er kulturbærere i organisationen og dermed har muligheden for at præge både nyhedsstrømmen og kulturen i mediehuset. Derudover mener vi også, at man bør  udpege en tværgående redaktør eller tovholder, der i det daglige er bannerfører for den konstruktive journalistik. Som Helje Solberg, nyhedsdirektør hos NRK siger: 

Det viktigste tiltaket vi gjorde, det var å ha en dedikert person, som jobbet med det i hele organisasjonen og reiste rundt for å formidle hva vi mener med konstruktiv journalistikk, presenterte de gode eksempler på konstruktiv journalistikk og jobbet gjennom ledere.

#5 Med det sidste råd forsøger vi at imødekomme det faktum, at ledelsen efter en periode med et skarpt fokus på at dyrke den konstruktive journalistik på et tidspunkt må vende blikket mod nye, presente udviklingspotentialer. Når det sker, er det nødvendigt, at én ledelse stadig har fokus på, at den konstruktive journalistik lever videre efter projektfasen.

De fund, vi har gjort i vores undersøgelse, peger nemlig i retning af, at der er nødt til at være en person i ledelsen, som er ansvarlig for den konstruktive journalistik i huset. En, der sikrer sig, at tovholderen holder fast og ambassadørkorpset fungerer efter hensigten, at strukturerne stadig fremmer de konstruktive vinkler, så de historier fortsat rammer mediets platforme.

Som en norsk respondenter siger: “Det tar utrolig lang tid å endre sine vaner, og da trenger du noen, som sørger for å minne deg på det, og har det ansvaret. Dette er jo å endre en kultur, en profesjon egentlig.”

På NRK arbejder de lige nu med en ny model for udbredelsen af konstruktiv journalistik, hvor ledelsen sandsynligvis udpeger en tovholder, lyder det fra Helje Solberg. På Fyens Stiftstidende overvejer de at puste liv i det inddragende forman “Café Stiften”, hvor læserne kan komme og blive oplyst sammen med journalister og andre gæster.

Det her var vores bud på en løsning til journalister og redaktører, som ønsker sig, at konstruktiv journalistik bliver mere end et spændende projekt, der hurtigt er glemt, når projektfasen er slut, men drømmer om en kulturændring, der bider sig fast. Vi håber, du kan bruge rådene.