Master Class in Constructive Journalism.

Sign up!

Ordentlighed blandt kommunikationsfolk

Hvordan arbejder en ordentlig offentligt ansat kommunikationsmedarbejder i sin relation med journalister – set i lyset af denne undersøgelse?

Embedsfolk, herunder kommunikationsfolk, har som hovedregel lange uddannelser og er underlagt et væld af love, regler, kodekser, systemer, kulturer og normer. De arbejder sig i en kompleks kontekst omgivet af blandt andre borgere, organisationer, politikere, kolleger og medier.

Denne artikel giver et overblik over resultaterne fra undersøgelsen af forholdet mellem offentligt ansatte embedsfolk, kommunikationsfolk og journalister og indeholder derfor udelukkende de væsentligste punkter fra undersøgelsen.

Fordi ordet ”ordentlig” går igen i mange af de kvalitative interview bruges ordet til at beskrive den ”ordentlige” kommunikationsansatte.


Af Lene Rimestad, journalist og ph.d.

Den ordentlige kommunikationsmedarbejder

Hvis man skal rose dem lidt… For ikke så lang tid siden kom der en rapport om [problemsag], så er [navn] Kommune gode til at invitere os ind som pressefolk og sige, nu får I en gennemgang. Vi fik en juridisk gennemgang af, hvad er juraen i det her.

Journalist, lokalt medie

  • Har et public service-mindset og arbejder bevidst for folkestyret.
  • Er fortaler for åbenhed og er selv åben. Giver adgang til fakta og kilder.
  • Overholder aftaler.
  • Overbeviser tøvende eller bange embedsfolk til at stille op.
  • Er fortaler for meroffentlighed. Også i forbindelse med komplekse problemsager og i relation til kritiske journalister.
  • Giver selv meroffentlighed og er ærlig, når det giver mening – samfundsmæssigt og i folkestyrets ånd. Tager en baggrundssnak med journalisten om forhold, der måske ikke kan publiceres, men som journalisten kan have gavn af at vide.
  • Er hjælpsom og imødekommende. Videregiver viden, fakta og hjælper journalisten med at ”finde rundt” i organisationen til andre, der kan hjælpe.

Den mindre ordentlige kommunikationsmedarbejder

”Spinfolk lægger deres klamme hånd på alting.”

Citat fra journalist, kvalitative interview
(NB: Ingen af de interviewede er politiske rådgivere/spindoktorer)

  • Møder journalisten med mistro.
  • Behandler kritiske historier/journalister med mindre imødekommenhed end positive/mindre kritiske. 
    • Det går langsommere.
    • Adgangen til kilderne bliver sværere.
    • Skriftlige svar i stedet for mundtlige.
  • Kender journalistens komplekse kontekst og deres hverdag præget af travlhed, deadlines og stram prioritering af opgaverne.
  • Respekterer journalistens deadlines, så vidt det overhovedet er muligt.
  • Bliver et ekstra mellemled og måske en stopklods
    • Får alle informationer af journalister, mens journalisten helt klart oplever, at det ville være nemmere at ringe direkte til embedsmanden.
    • Forhindrer adgang til kilderne i kritiske sager.
  • Prioriterer egen kommunikation (push) betydeligt højere end samarbejdet med medierne.
    • Bruger mere tid på at udnytte dele af pressen til at fremme egne historier og agendaer frem for at bruge tid på at servicere journalister med kritiske historier.

Om projektet

I offentlighedens tjeneste

Constructive Institute har undersøgt forholdet mellem offentligt ansatte kommunikationsfolk, embedsfolk og journalister. Hvordan ser de tre grupper på hinanden?

Hvis du har input til undersøgelsen, kontakt venligst Lene Rimestad: lene@rimestad.dk eller 53131243.

Tilbage til forsiden